ALOHA Hawaiiansk Massage

Behandler: Anne Wildt-Andersen

Aloha Hawaiiansk massage er en blid, dybdegående, afbalancerende helkropsmassage, hvor jeg arbejder med både håndflader og underarme i en konstant flydende bevægelse rundt om briksen for at skabe flow og balance. Behandlingen er meget beroligende og afbalancerende ved stressstilstande og følelsesmæssige ubalancer, arbejder blidt i dybden ved myoser og spændingstilstande, men kan også bare være en skøn, nydelsesfuld oplevelse, når du har lyst til at forkæle dig selv. En dejlig gave til én, du holder af.

Efter behandlingen vil du have en oplevelse af at være hel, samlet, rolig og afspændt.

En hel behandling, – både bag- og forsiden af kroppen – strækker sig over 1 1/2 time og gi’r en langsigtet afspændende virkning. Du kan også vælge at nøjes med en times behandling på bagsiden af kroppen, men jeg arbejder altid med hele kroppen fra top til tå, da alt i kroppen er forbundet og arbejder sammen. Selv om en spænding / smerte  sidder ét sted i kroppen, skal andre dele af kroppen sommetider bearbejdes / afspændes, før kroppen gi’r slip.  

Gravidmassage
På gravid-massagebriksen (hvor du kan ligge på maven) kan du og dit barn få en smuk, intens fællesoplevelse, hvorved kontakten mellem jer forstærkes på en blid, kærlig og omsorgsfuld måde.

ALOHAs rødder
ALOHA er en urgammel helbredelsesform, der opringdeligt er blevet udøvet af hawaiianske kahunaer (shamaner) og “The ALOHA Spirit” er kendt som en glad, venlig, accepterende og gæstfri holdning, som har gjort Hawaii-øerne verdenskendte. Behandlingen er baseret på HUNA-filosofien, i ærbødighed og respekt over for datidens massage- og healingsformer.

HUNA-filosofien
er den livsfilosofi, datidens Kahunaer blev oplært i. Den er baseret på kærlighed og samarbejde. Kahunarene arbejdede lige fra barneårene med deres tanker, overbevisning og handlinger, for på den måde at blive fuldt bevidste om, hvorledes de skabte deres egen virkelighed. De lærte at bruge nuet some essenspunkt for forandringen, samt kunsten hvori koncentreret positiv opmærksomhed kan give øjeblikkelig virkning.

                     HUNA-filosofiens 7 teser:
                     1. IKE: Verden er, hvad du tror den er.
                     2. KALA: Der er ingen grænser.
                     3. MAKIA: Energien går derhen, hvor opmærksomheden rettes.
                     4. MANAWA: Al styrke ligger i nuet.
                     5. ALOHA: Kærlighed er at være lykkelig for/over/sammen med.
                     6. MANA: Al styrke kommer indefra.
                     7. PONO: Virker det, så er det sandt for dig.

                     – Serge King: “The Aloha Spirit”
                        oversat fra amerikansk af Rikke Keahi Njust

redalohalille