NADA øreakupunktur

National Acupuncture Detoxification Association (NADA)

Behandlere: Anne Wildt-Andersen og Kenneth Michael Winther

 NADA har vist sig særdeles virksomt ved recovery, stress, afhængighed og psykiatriske tilstande. Metoden er baseret på traditionel kinesisk medicin og blev udviklet i USA i begyndelsen af 70’erne. Den er i dag kendt over det meste af verden.

NADA bruges i dag til:
– Fysisk og psykisk uro
– Anspændthed
– Krisehjælp
– Angst og depression
– Søvnforstyrrelser
– Stress
– At øge koncentration og indlæring
– At dæmpe aggressive symptomer og vold
– ADHD
– Psykiatriske tilstande
– Spiseforstyrrelser
– Skadesreduktion

NADA kan med stor fordel kombineres med krystallysbehandling.NADA er desuden meget givende i forbindelse med afvænning, idet det mindsker stoftrang og abstinenser og nedbringer afgiftningstiden.

NADA er med til at øge effekten af andre behandlinger. Står behandlingen alene, giver den ro og over tid balance samt hjælper klienten med at komme i kontakt med hengemte ressourcer, ligesom den blidt og nænsomt hjælper til at skabe kontakt med bortgemte erindringer og dermed giver mulighed for at heale evt. gamle traumer.

Man kan også sige det på den måde, at NADA er en metode, der hjælper kroppen til at hjælpe sig selv, idet den regulerer og aktiverer de ressourcer, klienten selv er i besiddelse af, gennem en åbning til kroppens meridiansystemer. Herved styrkes samarbejdet mellem krop og psyke.

Behandlingen består af 3-5 nåle i hvert øre. Nålene er sterile éngangsnåle, som altid kasseres efter hver behandling. Nålene skal sidde i ørerne i 30-45 min. og klienten sidder stille og slapper af for at opnå fuld effekt. Under behandlingen vil de fleste føle sig afslappede eller opleve let eurori. Nogle falder i søvn. Andre kan mærke varme, kuldefornemmelse eller snurren i øret eller dele af kroppen, hvilket er helt normale reaktioner og blot tegn på, at energien arbejder. Efter nogle behandlinger vil den afslappende eller euforiske virkning ikke længere være så markant, men det er ikke et tegn på, at akupunkturen ikke virker – snarere tværtimod.

Effekten af en NADA behandling holder sig som regel mindst 24 timer. Ved svære symptomer kan behandlingen gives hver dag. I starten har de fleste brug for behandling flere gange om ugen, men behovet vil falde til det halve i løbet af nogle uger. Der kan ikke overbehandles, idet behandlingen betragtes som fri for bivirkninger.

Behandlingens effekt øges over tid​

Fortsætter man behandlingen over længere tid, vil man opleve langsigtede gode virkninger, idet den både afbalancerer og styrker kroppens funktioner og genskaber indre ro og fokus. Alle, som har mistet den indre ro og kontrol, kan have glæde af NADA behandling.

NADA opbygger Yin-energi, hvilken mange mennesker er i underskud af i forhold til Yang energi. Denne tilstand kaldes Yin Xu. De fleste mennesker med langvarig stress, psykisk sygdom eller misbrug vil udvikle Yin Xu på grund af deres livsomstændigheder.

Ofte forekommende symptomer ved Yin Xu er:
– Højt blodtryk
– Rastløshed, uro, nattesved
– Vrede, opfarenhed
– Spændinger i hoved og krop
– Hovedpine
– Svimmelhed
– Parestesier og tics
– Susen for ørerne
– Hjertebanken
– Kramper
– Uklart syn, røde eller tørre øjne
– Nedsat hukommelse
– Søvnløshed eller drømmeforstyrret søvn
– Mental rastløshed
– Angst

NADA kan med stor fordel kombineres med krystallysbehandling.

Har du spørgsmål til NADA?

Vi er altid klar med rådgivning om hvordan NADA øreakupuktur kan hjælpe dig!